Jarlen & Rachlin laver live talkshow på Skovriderkroen

Jarl Friis Mikkelsen og Dan Rachlin skiftes til hver uge, at gå helt tæt på en kendt dansker i det nye live talkshow, ”Live Talkshowet”. Det foregår på Skovriderkroen i Charlottenlund med premiere allerede 15. september.

Hvorfor se det på tv, når du kan være der selv?

Det spørgsmål har arrangørerne bag ”Live Talkshowet” stillet sig selv. Og svaret kan alle interesserede få, når Skovriderkroen lancerer sin perlerække af live talkshows med publikum, fra og med 15. september 2010.

Hver onsdag vil de kendte værter Jarl Friis Mikkelsen og Dan Rachlin på skift interviewe en kendt personlighed foran et live publikum på 300 mennesker. Gæsten kan være en musiker, skuespiller, en politiker, en kendt erhvervsprofil eller andre, der har en spændende historie at fortælle.

På Skovriderkroen overføres det kendte, direkte tv-interview til en live begivenhed, som publikum følger helt tæt på. Publikum kan stille spørgsmål og dermed få direkte indflydelse på forløbet.

Det koster 150 kr. at komme ind til det nye talkshow. Billetter kan købes på www.billetnet.dk og www.billetlugen.dk og kan kombineres med en dejlig middag til favorabel talkshow-pris på Brasserie Bisous (samme sted som show).

Klik her for at se hvem der gæster Skovriderkroen

© 2010 | Webdesign: Opfindsomhed.dk